3 – Mobilt bredbånd

3 – Mobilt bredbånd

3 – mobilt bredbånd og mobiltelefoni

3 leverer mobilt bredbånd og mobiltelefoni med løsninger til dig, der bruger mobiltelefonen flittigt og samtidig ønsker fleksibel adgang til internettet.

3 er leverandør af fleksible løsninger til mobiltelefoni og mobil adgang til internettet. Dette er leverandøren for dig, der gerne vil have hurtigt internet i sommerhuset, og som samtidig ønsker mulighed for at tage mobiltelefon, laptop og tablet med til udlandet og bruge det hele, som var du stadig hjemme i Danmark.

Til både national og international brug

Mobilnetværk har en række fordele at tilbyde, og mange forbrugere er da også opmærksomme på dette. I en tid hvor mange mennesker rejser meget, både indenrigs og udenrigs, og samtidig ønsker at benytte deres mobiltelefoner og laptops, er det attraktivt at have et abonnement, der kombinerer dette.

I områder uden bredbåndskabler

Foruden at tilgodese forbrugere i bevægelse og deres behov for data, mens de er på farten, er mobilnetværket fra 3 et godt tilbud til fastboende kunder i områder, hvor fastforbindelser med bredbånd er mindre udbredte. Lidt paradoksalt henvender disse mobile løsninger sig derfor især til forbrugere, der dels rejser meget, dels bor på steder i Danmark, uden for bredbåndsnettet, oftest i tyndt befolkede områder.

Tre kategorier af abonnementer

Grundlæggende består tilbuddene om mobilabonnementer fra 3 af tre kategorier:

  • Internet til hjemmet: Via smart WiFi router får du adgang til mobilt netværk med høj hastighed, hvilket især er velegnet til husstande i områder, der normalt ikke har adgang til bredbåndsforbindelser.
  • Mobile bredbåndsabonnementer: Flere typer abonnementer, der giver dig mulighed for at bruge mobiltelefon, tablet og laptop både, når du er i Danmark, og når du er i udlandet, uden ekstraudgifter.
  • Nationale mobilabonnementer: Mobilabonnementer, der kun dækker telefoni inden for Danmark.

Internet til hjemmet

Konceptet ‘Internet til hjemmet’ fra 3 går ud på, at du i princippet blot sætter et SIM-kort i den leverede router og derpå sætter strøm til routeren. Opsætningen kræver reelt en smule mere, men det skulle kunne klares på 5 minutter også af mindre teknologikyndige brugere. Derefter har du adgang til mobilnetværk med høj hastighed på enten 3G, 4G eller 4G+. Nok til at opfylde behovet hos de fleste brugere.

Oplagt til områder uden bredbåndskabler

En oplagt fordel ved denne type adgang til internettet er, at du kan få høj hastighed også i områder, hvor der ikke er adgang til bredbånd via kabler. Dette er eksempelvis ofte tilfældet i sommerhusområder, og der er fortsat en del andre steder på Danmarkskortet, som ligger uden for bredbåndenes rækkevidde.

Meget nem installation

Samtidig er det en fordel, at du kan få etableret en hurtig forbindelse i løbet af 5 minutter, uden at skulle have ført kabler ind i huset. En særdeles nem løsning. Desuden er det en klar fordel, at abonnementet ‘Internet til hjemmet’ kan flyttes uden ekstra udgifter. Du kan tage det med dig til en ny adresse overalt i Danmark. Men abonnementet kan dog kun benyttes i Danmark, så til rejsebrug må du søge anden løsning.

Mobile bredbåndsabonnementer

Denne anden løsning kan være et af de mobile bredbåndsabonnementer fra 3, som giver dig mulighed for at være online med høj hastighed både i Danmark og i mange lande verden over. Abonnementet dækker i alt 64 lande på tre kontinenter, og der er ingen ekstra udgift for dig ved brug af data i udlandet.

Samme vilkår for brug i udlandet som i Danmark

Du kan være online i USA, Mexico eller Thailand, uden det koster noget udover abonnementets normale vilkår. Der er dog et loft på forbruget af data, og dit abonnement har samtidig en ramme. Overskrider du dette, skal du betale ekstra for yderligere forbrug, men prisen for dette er fortsat den samme i udlandet som i Danmark. Du kan således være online i udlandet på samme vilkår som i Danmark.

Fire datavarianter

De mobile bredbåndsabonnementer fra 3 tilbydes i varianterne 20/35/200 og 1000GB til priser mellem 120-300 kr. Alle abonnementer giver dig adgang til 3’s 3G og 4G netværk. Generelt er hastighederne for 4G mellem 8-35 Mbit/s for download og mellem 2-24 Mbit/s for upload. Dette er dog for udendørs brug, og den reelle hastighed afhænger af en række forhold, både for indendørs og udendørs brug.

Hastigheden påvirkes af omgivelserne

Forhold, der har betydning for hastigheden af din forbindelse, er især:

  • Antallet af brugere: Hvis I er mange, der bruger forbindelsen samtidig, falder hastigheden
  • Afstanden til mast: Tæt på masten er hastigheden højest. Jo længere væk fra masten, jo lavere hastighed.
  • Omgivelserne både indendørs og udendørs: Skove og bakker giver dårligere dækning. Indendørs er især byggematerialer af metal med til at forringe hastigheden.
  • Det udstyr, du benytter: Din telefon, tablet eller router skal understøtte den relevante teknologi. Hvis dit udstyr ikke har 4G, vil du i stedet få 3G.

Brug routeren som mobilmast

Du kan bruge din router som mast og på den måde lave din egen private mobilmast. Dette vil give dig bedre signal indendørs, og du kan med WiFi-opkald telefonere og sende sms’er via en bredbåndsforbindelse. I tilknytning til bredbåndsabonnementerne kan tegnes såkaldte Fri Tale abonnement, og disse abonnementer inkluderer tjenesten med WiFi-opkald.

4G er nok til at streame

Den forventede hastighed udendørs for 4G, på 8-35 Mbit/s, er i alle tilfælde nok til, at du for eksempel kan streame film og serier, og du kan selvfølgelig surfe på nettet, tjekke Facebook og så videre. Når du er i udlandet, afhænger dækningen naturligvis af forholdene på stedet, hvor du opholder dig.

Nationalt abonnement

Foruden de nævnte bredbåndsabonnementer til brug både i Danmark og i udlandet tilbyder 3 abonnementer udelukkende til brug i Danmark. Disse nationale abonnementer begrænser dig således til et dansk netværk, og du vil ikke kunne bruge telefonen uden for landets grænser.

Hvor stor datamængde har du brug for?

De nationale abonnementer tilbydes i datavarianterne 10/25/50 og 100GB. Med datamængder ned til 10GB kan det være en god ide at overveje, hvad du har brug for, når du er online. Hvad giver de enkelte datamængder dig reelt mulighed for? Skal du streame mange film, eller skal du bare tjekke Facebook?

Generelle datamængder

Generelt skal du op over 20GB for at have mulighed for at streame film og serier, og for at lytte meget til musik online. Skal du streame mange film, og spiller du meget online, må du op på mindst 50GB for at være dækket ind. Skal du blot surfe lidt på nettet, bruge GPS og tjekke Facebook, kan du klare dig med 5-10GB.