Oister

Oister

Oister Bredbånd

Oister tilbyder mobilt bredbånd til lave priser. Bredbåndsforbindelser i såvel 3G som 4G med høj dækningsgrad til både private og erhverv

Oister tilbyder mobilt bredbånd, og det er især de lave priser, der gør Oister attraktiv for mange, både private kunder og erhvervskunder. De forskellige typer abonnementer varierer udelukkende i forhold til den mængde data, du har behov for. De øvrige, grundlæggende vilkår er ens for alle typer abonnementer. Oister betjener sig af teleselskabet 3’s antenner, og de tilbyder signal i både 3G og 4G.

Billigste abonnement til 20 kr. pr. måned

Sortimentet spænder fra det mindste abonnement til erhvervskunder på blot 2 GB data om måneden, og op til det mest omfattende abonnement, for både private og erhverv,  med fri datamængde. Uanset hvilken type abonnement, du vælger, er prisen blandt de laveste på markedet. Således ligger priserne på mobilt bredbånd hos Oister, her i starten af 2020, på blot 20 kr. om måneden for det billigste – ovennævnte abonnement på 2 GB til erhvervskunder, og op til 220 kr. pr. måned – for ovennævnte med fri data.

Gratis oprettelse, ingen binding

Hos Oister er oprettelse af abonnement gratis, og der er ingen binding på abonnementet. Du kan endda frit skifte mellem forskellige abonnementstyper hos Oister fra måned til måned, hvis du opdager, at dit nuværende abonnement ikke er helt, som du ønsker det. Dette kan være en stor fordel, hvis det viser sig, at du gennem flere måneder overskrider din datamængde på et givent abonnement. Du har da mulighed for at opgradere til et abonnement med større mængde data, fra den ene måned til den anden, uden at skulle betale ekstra gebyrer, kun prisen for det abonnement, du opgraderer til.

Ingen ekstra betaling ved opbrugt data

En anden fin ting hos Oister er, at du heller ikke skal betale ekstra, hvis du opbruger den samlede mængde data, du har til rådighed på et givent abonnement. I stedet sker der det, at hastigheden på dit mobile bredbånd bliver langsommere, meget langsommere, når du har opbrugt din datamængde. Men du får på denne måde ingen store ekstraregninger for at overskride din datamængde, og du kommer heller ikke til pludselig at stå helt uden internetforbindelse. Du må blot acceptere at have langsom forbindelse resten af måneden. Hvorefter du så kan vælge at opgradere til et abonnement med større mængde data til rådighed.

Seks forskellige abonnementstyper

Oister har tre grundlæggende typer abonnementer til private:

  • 3 GB: 30 kr. om måneden
  • 30 GB: 100 kr. om måneden
  • Fri data: 220 kr. om måneden

Og tre til erhvervskunder:

  • 2 GB: 20 kr. om måneden
  • 50 GB: 100 kr. om måneden
  • Fri data: 220 kr. om måneden

For alle abonnementstyper gælder det, at oprettelse er gratis, der er ingen binding, og der kan frit skiftes abonnementstype fra måned til måned. Ved oprettelse af abonnement får du et SIM-kort, der kan benyttes i mobiltelefon, router og via USB dongle til andre enheder som for eksempel tablets.

Vælg realistisk datamængde

Hvor stor datamængde har du brug for? Det er netop dette spørgsmål, der er allervigtigst, når du skal vælge mobilt bredbånd. En vigtig forskel mellem en fast bredbåndsforbindelse derhjemme og en mobil bredbåndsforbindelse er nemlig, at hvor du på den faste forbindelse har en ubegrænset datamængde at gøre godt med, må du i de fleste tilfælde acceptere at være begrænset på den mobile forbindelse.

Mobilt bredbånd svinger i kvalitet

Desuden vil du med en meget hurtig fast bredbåndsforbindelse kunne opnå hastigheder for både download og upload, der ikke kan opnås med en mobil bredbåndsforbindelse. Også fordi kvaliteten af den mobile bredbåndsforbindelse svinger, alt efter hvor du befinder dig, for eksempel hvor langt du er fra den mast, du modtager signal fra, om du er udendørs eller indendørs, om du bevæger dig eller står stille, og så videre.

Mobilt bredbånd giver frihed

Omvendt er der naturligvis den store fordel ved mobilt bredbånd, at du kan være på internettet i princippet overalt i Danmark. Valget mellem en fast bredbåndsforbindelse og en mobil bredbåndsforbindelse bør derfor først og fremmest gøres udfra dine behov for at være online, når du ikke er hjemme. Eller du kan vælge mobilt bredbånd, fordi du bor et sted, hvor der ikke er mulighed for at få en bredbåndsforbindelse via hverken fibernet eller nettet til kabel-TV, og du da vurderer, at mobilt bredbånd er den bedste løsning.

Opholder du dig sjældent hjemme?

Hvis du ofte er i sommerhus, i campingvognen, eller på din båd, vil mobilt bredbånd være en oplagt mulighed. Desuden hvis du simpelthen generelt farer meget omkring, og sjældent opholder dig hjemme – dette gælder naturligvis ikke mindst for en del erhvervskunder. I alle disse tilfælde er mobilt bredbånd en god mulighed, ofte er det ganske enkelt en nødvendighed. Men hvilke type abonnement skal du så vælge?

Vælg abonnement i forhold til dit databehov

Som nævnt er det dit dataforbrug, der styrer valget af abonnement. Der er jo ingen grund til at betale for en stor mængde data, du alligevel ikke bruger. Omvendt er det også surt pludselig at stå uden data, for selvom det er godt, at du hos Oister ikke skal betale ekstra, når du har opbrugt dine data på abonnementet, kan det være et problem at stå med en meget langsom forbindelse. Især hvis du som erhvervsdrivende har brug for at være online i forbindelse med dit arbejde.

Hvad bruger du internettet til?

Det gælder derfor om ret præcist at pejle dig ind på dit behov for datamængde. Hvad bruger du den mobile bredbåndsforbindelse til? Der er enorm forskel på, om du blot skal surfe på internettet, tjekke dine e-mails og den slags småting, eller om du har behov for at streame film og serier, gaming online, lytte til musik.

Hvad kræver forskellige aktiviteter online?

For at få en ide om forbruget af data når du er online, kan du kigge på disse eksempler:

  • Streaming af film og serier: Forbruget af data afhænger af den kvalitet, du streamer. HD sluger cirka 3 GB i timen, mens det er 700 MB i timen, når det ikke er HD.
  • Streaming på YouTube: HD sluger 12 MB i minuttet, mens videoer af ringere kvalitet tager 1.5 MB pr. minut.
  • Facebook: Omkring 2 MB i minuttet for at tjekke nyhedsfeed.
  • Søgning på internettet: Alt afhængig af hjemmesiderne, du besøger, men i gennemsnit bruger du omkring 2.5 MB for at hente en side.

Streaming går ikke med 3GB

Som det fremgår af denne oversigt, kan du godt opgive tanken om at streame film, hvis ikke du har abonnement med fri datamængde. Det mindste abonnement hos Oister til privatkunder har datamængde på 3 GB. Det koster 30 kr. om måneden, hvilket er billigt. Men hvis du streamer film i HD, opbruger du hele månedens datamængde i løbet af blot én time. Men hvis du omvendt kun er interesseret i at bruge dit mobile bredbånd til at surfe på internettet og tjekke dine e-mails, kan 3 GB være fint.