Fastspeed

Fastspeed

Fastspeed – Danmarks nyeste udbyder

Fastspeed er danskernes nye leverandør af hurtigt bredbånd til en meget lav pris. Maksimal hastighed, minimal udgift, hurtig oprettelse

Fastspeed er en af de nyeste udbydere af hurtige bredbåndsforbindelser på det danske marked. I foråret 2019 åbnede Fastspeed via deres hjemmeside for oprettelse af abonnementer på bredbåndsforbindelser. I løbet af denne korte periode er Fastspeed blevet populær blandt mange danskere, og det er tydeligt, at Fastspeed har slået rødder på markedet. De vokser støt og har nu over 10.000 abonnenter.

Højeste hastighed til laveste pris

Fastspeed har et meget enkelt og derfor samtidig stærkt koncept. Det går ud på at tilbyde det hurtigste bredbånd på den mest enkle måde, til den lavest mulige pris. Derfor tilbyder Fastspeed kun én type bredbåndsforbindelse, nemlig den hurtigst tilgængelige: 1000/100 Mbit/s, og samtidig til markedets laveste pris: 249 kr. om måneden i abonnement. Oprettelse og router er gratis.

Ikke alle kan få bredbånd hos Fastspeed

Der findes billigere bredbåndsforbindelser på det danske marked, men ikke med samme hastigheder for download og upload. For hastighederne 1000/100 Mbit/s er Fastspeed klar billigst. Men der er dog et par hager ved det gode tilbud. Det ene er, at du binder dig for minimum 6 måneder, altså sammenlagt minimum 1.496 kr. i udgift til abonnement. Det andet – og vigtigere – er, at ikke alle danskere kan få abonnement hos Fastspeed. Denne bredbåndsforbindelse tilbydes nemlig kun via nettet for kabel-TV.

Bredbånd via TDC/YouSee’s kabel-net

Eftersom Fastspeed er en ganske ny, og endnu forholdsvis lille, aktør på markedet, må de benytte en anden og større operatørs net.  Dette foregår helt konkret ved, at Fastspeed har indgået en aftale med TDC om at anvende YouSee’s net til kabel-TV. I sig selv er dette en god ide, fordi nettet til kabel-TV giver mulighed for at tilbyde bredbåndsforbindelse med maksimal hastighed på 1000 Mbit/s.

Godt 1 million danskere kan være med

Samtidig er YouSee’s kabel-TV udbredt til mange brugere, dog ‘kun’ til omkring 1 million danskere. Men dette betyder altså, at du kan få lynhurtig bredbåndsforbindelse hos Fastspeed, hvis du har mulighed for at blive koblet på YouSee’s net til kabel-TV. Abonnementet hos Fastspeed betinger ikke, at du har også har abonnement hos YouSee, men YouSee’s kabel-TV skal være tilgængeligt, der hvor du bor.

Kontakt eventuelt din beboer- eller antenneforening

Hvis ikke der er YouSee kabel-TV, hvor du bor, må du finde en anden udbyder af bredbåndsforbindelser, eller du kan undersøge muligheden for at få etableret YouSee kabel-TV, for eksempel hvis du bor i en ejendom med en beboerforening, der kunne være interesseret i en sådan ordning. Eller du kan væbne dig med tålmodighed, for Fastspeed har en ambition om at udvide deres tilbud til også at gælde bredbånd via fiberforbindelse, men der er endnu ikke sat nogen dato for denne udvidelse.

TV-aftale med YouSee er ikke obligatorisk

I beboerforeninger, antenneforeninger og boligselskaber er der ofte mulighed for at få bredbånd hos Fastspeed, men det afhænger fortsat af, at den pågældende forening har aftale med YouSee om levering af TV og bredbånd. Mange steder har beboerne således allerede TV og bredbåndsforbindelse hos YouSee, men det er ikke en betingelse for at få bredbånd hos Fastspeed, at beboerne skal have abonnement hos YouSee. Foreningen behøver på den anden side  heller ikke at opsige deres aftale med YouSee.

Frit valg af bredbåndsudbyder

Hvis du bor i en ejendomsforening, hvor TDC giver adgang til deres net for andre operatører, kan beboerne frit vælge udbyder af bredbånd. Foreningen kan desuden bede YouSee om at lave et tillæg til en nugældende kontrakt, sådan at beboerne ligeledes kan vælge bredbånd uden at skulle tage TV-pakke. Disse ordninger medfører ingen omkostninger for foreningen. Det er ganske enkelt ifølge reglerne.

TV-pakken Dplay en mulighed

Når du får abonnement på bredbåndsforbindelse hos Fastspeed, har du desuden mulighed for at tilvælge en TV-pakke kaldet Dplay. Normalprisen for denne TV-pakke er 179 kr. pr. måned, men der er tilbud indtil udgangen af marts måned 2020, hvor du får den første måned gratis og derefter de følgende 6 måneder til 99 kr. om måneden. Og der er ingen binding på abonnementet for Dplay, så du kan opsige det, når du vil.

Dplay er Discovery Network

Dplay drejer sig om sport og underholdning. Det er Discovery Network’s streamingtjeneste, og du får således adgang til en en masse sport, både fodbold, tennis, cykelsport og meget mere. Også dokumentarer, serier shows og meget andet indgår i pakken. Altså er klart godt tilbud om at få kabel-TV hos Discovery til en meget konkurrencedygtig pris. Men foreløbig kun indtil udgangen af marts 2020.

Nemt at oprette abonnement

Hvis du således har adgang til YouSee kabel-TV på din adresse, kan du bestille lynhurtig bredbåndsforbindelse og eventuel TV-pakke hos Fastspeed. Konceptet med kun at tilbyde én enkelt type bredbånd gør det naturligvis nemt at bestille. Du kan klare det på Fastspeed’s hjemmeside, og det er virkelig særdeles nemt. Det første, du skal gøre, er at indtaste din adresse i et specifikt felt på Fastspeed’s hjemmeside. Ved at gøre dette får du bekræftet, at du kan få bredbånd hos Fastspeed, der hvor du bor.

Du modtager routeren og kobler dig på

Når du har fået bekræftelse på, at du kan få abonnement hos Fastspeed, opretter du dig som kunde – også dette ordner du ved at udfylde en formular på hjemmesiden. Det næste, der sker, er, at du modtager en router fra Fastspeed på din hjemmeadresse. Og så er det bare at koble dig på.

God kundesupport

Skulle du mod forventning have vanskeligheder undervejs, yder Fastspeed god kundesupport både på telefon og via e-mails. Fastspeed har på kort tid fået et godt ry for at yde god service, og de scorer højt på Trustpilot. Det er således ikke kun den hurtige bredbåndsforbindelse til markedets laveste pris, der tiltrækker kunder. Også det enkle koncept og den høje service tæller med.

Hurtigt bredbånd til virksomheder og til de ansatte

Også til små og mellemstore virksomheder tilbyder Fastspeed bredbåndsforbindelse på 1000/100 Mbit/s til 249 kr. inklusive moms. I tillæg kan der laves abonnementer via virksomheden til de ansatte, så virksomheden kan tilbyde medarbejderne hurtig bredbåndsforbindelse hjemme til brug for hjemmearbejde. Betalingen for disse abonnementer kan udføres på forskellig måde, og de forskellige metoder beskrives udførligt på Fastspeed’s hjemmeside. Fastspeed kan ligeledes kontaktes på telefon.

Ny og attraktiv aktør

Sammenlagt må det konkluderes, at Fastspeed er en spændende ny aktør på det danske marked for bredbåndsforbindelser. Det er unægtelig attraktivt at kunne få hurtigste bredbåndsforbindelse til blot 249 kr. om måneden, Fastspeed er langt foran konkurrenterne her. Også tilbuddet om Dplay TV-pakken er værd at overveje som tillæg, for kun 99 kr. om måneden. Det kan indvendes, at mange mennesker kan klare sig fint med en lavere hastighed end 1000/100 Mbit/s. Men når man ser på priserne, er der reelt ikke meget at spare ved at vælge en langsommere forbindelse hos en anden udbyder.