Bredbåndspriser

Bredbåndspriser

Bredbåndspriser 2020

Er du på jagt efter et nyt abonnement på bredbånd, er du naturligvis interesseret i at finde den bedst mulige løsning til den laveste pris.

Tilbud afhænger af din adresse

Din adresse afgør, hvilken type bredbånd du kan få. Du kan derfor ikke gå ud fra, at alle muligheder vil stå åbne for dig, afhængigt af, hvor i landet du bor. Eksempelvis er det ikke alle steder i landet, du vil kunne få fibernet. Af samme grund, beder de fleste udbydere af bredbånd dig om, at angive din adresse. Husk der er dog flere faktorer, der spiller ind på de forskellige bredbåndspriser. Blandt andet afgør din adresse, hvilken type bredbånd du har adgang til, imens oprettelsesgebyrer, bindingsperioder og opsigelse, alle har indflydelse på den endelige pris. Derfor er det lidt af en kunst at finde den bedste pris på bredbånd — en opgave, der ikke blot kan løses ved at sammenligne de priser, som udbyderne reklamerer med. Læs med her, hvis du vil blive klogere på de forskellige typer bredbåndspriser.

Først herefter kan de oplyse, hvilken type internet, de vil kunne tilbyde dig. Besøger du de forskellige udbyderes hjemmesider, indtaster du derfor først din adresse, hvorefter du får et overblik over dine muligheder. Det er derfor værd at prøve dig frem hos de forskellige udbydere, da nogle eventuelt vil kunne tilbyde bedre løsninger til din adresse end andre.

Sådan finder du den rette pris

Hvis din højeste prioritet er, at finde de lavest mulige bredbåndspriser, virker det selvfølgelig oplagt blot at sammenligne de forskellige månedspriser på markedet, og derefter vælge den billigste løsning. Her bør du dog være opmærksom på, at du ikke altid kan regne med de opgivne månedspriser. Mange udbydere af bredbånd reklamerer med en lav månedspris, som dog ikke er den reelle pris på dit månedlige abonnement.

Som reklamefremstød reklameres der nemlig ofte med en lav månedspris, som eventelt kun gælder de første to til tre måneder af abonnementet. Herefter stiger månedsprisen i nogle tilfælde. Da der ofte er seks måneders binding på oprettelse af et abonnement, kan du derfor ende med at betale meget mere, end du oprindeligt havde regnet med. Samtidig kan gebyr på oprettelse og andre typer tillægstakster, gøre din samlede udgift henover de første seks måneder langt højere, end den opgivne månedspris indikerer.

Tjek prisen for seks måneders abonnement

Vil du være helt sikker på, at finde de billigste bredbåndspriser, er det derfor en god ide at sammenligne prisen på de første seks måneders abonnement. Sammenligner du kun de angivne månedspriser, får du muligvis ikke et reelt billede af prisforskellene og eventuelle besparelser.

Eksempelvis reklamerer Fullrate med et abonnement på bredbånd med en hastighed på 50/10 Mbit til 269 kroner om måneden. Med lidt hurtig hovedregning, ville du altså kunne forvente at betale 1.614 kroner henover de første seks måneder af dit abonnement. Dog oplyser Fullrate, at minimumsprisen for de første seks måneder med bredbånd er 2.012 kroner — altså en del mere, end månedsprisen antyder.

Binding

Det er yderst vigtigt at være opmærksom på bindingsperioden, når du tegner et nyt abonnement på bredbånd. Når først du har accepteret en aftale, forpligter du dig nemlig til at betale månedsprisen i hele bindingsperioden. Dette er uanset, om du i mellemtiden finder et bedre tilbud, eller ikke er helt tilfreds med abonnementet. Læs derfor altid nærmere om bindingsperioden, inden du kaster dig ud i et nyt bredbåndsabonnement. Langt de fleste udbydere af bredbånd har en bindingsperiode på seks måneder. I enkelte tilfælde vil du kunne finde udbydere med kortere bindingsperioder, eller udbydere som tilbyder måned-til-måned abonnementer. Dette kræver dog lidt ekstra research, da der er langt imellem sådanne udbydere.

Gebyr på Oprettelse

Leder du efter en billig løsning, bør du desuden være opmærksom på, at nogle udbydere af bredbånd opkræver et gebyr for oprettelse af abonnementet. Det er altså ikke nok at sammenligne månedspriser og prisen for de første seks måneders abonnement, når du vil have et reelt billede af markedets bredbåndspriser. Dog er oprettelsesgebyret selvfølgelig kun et engangsbeløb. Et abonnement med oprettelsesgebyr og en lav månedlig ydelse henover hele bindingsperioden, kan derfor sagtens vise sig at være den billigste løsning. Det er derfor ikke nødvendigvis en smart strategi at undgå alle abonnementer med oprettelsesgebyr.

Opsigelse

De fleste udbydere af bredbånd har 30 dages opsigelse på abonnement. Dette gælder dog kun, hvis du allerede er ude over bindingsperioden, der som sagt ofte er på seks måneder. Ønsker du at opsige dit abonnement indenfor nærmeste fremtid, er det derfor en god ide at gøre dette så tidligt som muligt, da du efter datoen for opsigelse fortsat har 30 dages abonnement tilbage.

En vifte af muligheder

Som udgangspunkt bør du altså først tjekke, hvilken type bredbånd du kan få på din adresse, inden du tager en beslutning. Det nytter selvfølgelig ikke noget, at du forelsker dig i en bestemt type bredbånd og hastighed, kun for at opdage, at dette slet ikke kan tilbydes på din adresse. Særligt hvis du bor i provinsen, er det relevant at tjekke mulighederne som det første. For de fleste danske adresser vil der dog være en bred vifte af forskellige muligheder at vælge imellem. Bor du i en af de større danske byer, er der stort set frit valg på alle hylder.

Valgmuligheder for adresse i provinsen

For at give en fornemmelse af de forskellige muligheder fra forskellige udbydere, er her et udpluk af tre forskellige tilbud til en tilfældig adresse i Midtjylland. Adressen ligger udenfor de større byer.

  1. Udbyder: Stofa. Type bredbånd: Bredbånd via fiber. Hastighed: 100/100 Mbit. Svarer til et medium forbrug på nettet, hvor flere skal kunne tjekke emails, lytte til musik og indimellem streame film og TV- serier. Månedlig pris: 299 kroner om måneden. Oprettelse: 199 kroner.
  2. Udbyder: Telia. Type bredbånd: Bredbånd via telefonstik, med wi-fi router inkluderet. Hastighed: 30/5 Mbit. Svarer til et medium forbrug på nettet. Hos Telia kan du desuden gøre mange forskellige typer tilkøb til dit bredbåndsabonnement, eksempelvis abonnement til HBO, Spotify og andre underholdningsplatforme. Månedlig pris: 249 kroner om måneden, plus 9,75 kroner i betalingsadministration. Oprettelse: Gratis.
  3. Udbyder: Fullrate. Type Bredbånd: Bredbånd via telefonstik. Hastighed: 50/10 Mbit. Svarer til et moderat forbrug på nettet, hvor op til fem personer vil kunne gøre dagligt brug af internettet, samt lytte til musik, game og streame film og TV- serier i HD kvalitet. Månedlig pris: 269 kroner om måneden. Oprettelse: 299 kroner.